Danmarkskortet
tors. 10. sep.
|Råsted Folkuniversitet
Hvordan kan små forskelle i sprog og madkultur fortælle store historier om Danmark? Michael Ejstrup tager publikum med på en underholdende rejse gennem danske dialekter, madtraditioner og regionale særpræg – og viser, hvordan historie, natur og kultur stadig præger vores hverdag.


Tid og sted
10. sep. 2026, 19.00 – 21.00
Råsted Folkuniversitet, Skærum Møllevej 4, 7570 Vemb, Danmark
Om arrangementet
Danmarkskortet
v. Michael Ejstrup, sprogforsker, forfatter og ph.d. i lingvistik og retorik
I Aarhus er det almindeligt at spørge, om "du vil ha' en anden bøf", når fadet går rundt. Det betyder ikke, at I skal aflevere den, I har allerede bugseret over på jeres tallerken. Og i samme boldgade, så går østdanskere på toilettet, når jyder går på toilet.
I Herning er æbleflæsk ikke en særlig fast del af madkulturen, mens samme ret på de østdanske øer er veletableret. Røgede og saltede sild har (haft) en meget mere fast plads i madkulturen i øst end i vest; helt modsat torsk og flade fisk.
Det hele hænger sammen med naturen, menneskene og de muligheder, der har været op gennem historien. Foredragene viser, hvor stor mangfoldigheden er i Danmark, og hvordan historien stadig påvirker os som moderne danskere i forskellige egne af Danmark..
Arrangør: Råsted Folkeuniversitet