Hvor ligger provinsen?
man. 08. sep.
|Næstved Folkeuniversitet
En levende og munter rejse gennem dansk kultur og historie, hvor land og by støder sammen i fortællinger, forestillinger og fordomme


Tid og sted
08. sep. 2025, 19.00 – 21.00
Næstved Folkeuniversitet, Grønnegade 10, 4700 Næstved, Danmark
Om arrangementet
Hvor ligger provinsen?
v. Johs. Nørregaard Frandsen, professor emeritus i Litteratur- og Kulturvidenskab, SDU
Land og by er modsætninger og hinandens forudsætninger. Forestillingerne om provins og storby dukker således op igen og igen i politik, kultur og hverdagens liv.
Begrebet om provinsen danner en kampzone i et opgør om hjemlighed, ægthed, det ’rigtige’ liv og tilbagestående ’bondskhed’. Omvendt repræsenterer byen det moderne, fremskridtet, letheden, forandringen, men også trængsel, støj og stress.
Disse forestillinger har gennemsyret dansk kultur gennem hundreder af år, men har også ustandseligt forandret sig. De kan opsøges i kunst, litteratur, sprog og erindring.
Foredraget vil forme sig som en munter rejse gennem fortællinger, forestillinger og erindringer, fra Holberg til Guldalderen, fra Grundtvigs folkelighed over det moderne gennembrud til vor tids ’Udkants-Danmark’.
For hvor ligger provinsen?
Arrangør: Næstved Folkeuniversitet