Klimaforskning i Arktis - Isens fortælling
man. 07. sep.
|Københavns Folkeuniversitet
Gennem iskerner kan forskerne år for år aflæse fortidens klima, vulkanudbrud, drivhusgasser og spor af menneskelig aktivitet – viden, der giver nye indsigter i både Jordens klima og menneskets historie.


Tid og sted
07. sep. 2026, 17.15 – 19.00
Københavns Folkeuniversitet, CBS - Frederiksberg St. (Metro), Lokale: S10, stuen (KPMG), Solbjerg Pl. 3, 2000 Frederiksberg, Danmark
Om arrangementet
Klimaforskning i Arktis -Isens fortælling
v. Jørgen Peder Steffensen, professor og iskernekurator, ph.d., NBI
Grønlands indlandsis gemmer på et historisk arkiv over skiftende klima og temperaturer gennem mere end 100.000 år. Forskere har i de seneste 40 år boret iskerner op, som fortæller isens – og dermed klimaets – historie.
Der er i øjeblikket boret 12 iskerner, som er længere end to kilometer, og moderne teknik er nu så god, at vi kan skelne de enkelte årlag og tælle os tilbage i tiden, som man tæller årringe i træer.
I de grønlandske iskerner har vi talt 60.000 årlag, hvilket er halvvejs gennem sidste istid. Med et sådant arkiv over gammel nedbør kan man år for år følge klimaændringer, vulkanudbrud, menneskelig forurening, variationer i kosmisk stråling og udviklingen i indholdet af drivhusgasser i atmosfæren.
Dermed bliver iskernerne ikke blot interessante for klimaforskere, men også for historikere og arkæologer.
Arrangør: Københavns Folkeuniversitet