Lauritz Thaysen, arkitekt i Tønder 1904-1930
tors. 10. sep.
|Tønder Folkeuniversitet
Hvordan former arkitektur en bys identitet? I dette foredrag giver Inger Lauridsen et indblik i Lauritz Thaysens liv og de bygninger, der stadig præger bybilledet i Tønder.


Tid og sted
10. sep. 2026, 19.00 – 21.00
Tønder Folkeuniversitet, Astronom Hansensgade 9, 6270 Tønder, Danmark
Om arrangementet
Lauritz Thaysen, arkitekt i Tønder 1904-1930
v. Inger Lauridsen, cand.mag. i historie og kunsthistorie og tidl. museumsdirektør
En af de tidligste og mest betydningsfulde repræsentanter for hjemstavnsstilen i Sønderjylland var arkitekten Lauritz Thaysen. Han blev født i Tønder og vendte efter sin uddannelse i Darmstadt tilbage til hjembyen, hvor han kom til at sætte et markant og varigt præg på byens arkitektur.
I dette foredrag fortæller Inger Lauridsen om Lauritz Thaysens liv og virke samt om de tanker og idealer, der prægede hjemstavnsstilen. Deltagerne introduceres til en række af Thaysens mest markante bygninger, opført for både offentlige myndigheder og private bygherrer, og får samtidig et indblik i den særlige arkitektoniske kulturarv, som fortsat kendetegner Tønder i dag.
Foredraget giver både et historisk og arkitektonisk perspektiv på en lokal arkitekt, hvis arbejde har været med til at forme byens identitet og udtryk gennem første halvdel af 1900-tallet.
Tilmelding til sport@bbsyd.dk
Arrangør: Tønder Folkeuniversitet
Foto: Tønder Gymnasium