Religion efter oplysning, religionskritik og ateisme
man. 07. sep.
|Folkeuniversitet Ringe/Ryslinge
Oplysningstidens tro på fornuft og naturvidenskab skulle gøre religion overflødig. Alligevel spiller religion stadig en rolle i moderne menneskers liv. Dette foredrag undersøger, hvordan romantikken ændrede religion fra et spørgsmål om sandhed til et spørgsmål om kultur, skønhed og mening.


Tid og sted
07. sep. 2026, 19.00 – 21.00
Folkeuniversitet Ringe/Ryslinge, Algade 40, 5750 Ringe, Danmark
Om arrangementet
Religion efter oplysning, religionskritik og ateisme
v. Hans Jørgen Lundager Jensen, professor emeritus i Religionsvidenskab fra Aarhus Universitet og dr.theol.
Med oplysningstiden i 1600-1700-tallet indtraf der en forandring i den vestlige verdens virkelighedsforståelse. Man gik væk fra et traditionelt, religiøst univers med himmel og jord, Gud og mennesker, og til den nuværende forståelse: en verden styret dels af naturlove, dels af menneskelig selvbestemmelse. Indtil for ikke så mange år siden antog man ofte at religion af sig selv ville forsvinde. Men religionen har vi stadig iblandt os. Jeg mener at forklaringen ligger i romantikken. Den omdefinerede religion fra et spørgsmål om sandhed til et spørgsmål om skønhed og om kultur. Og i dén forstand er de fleste mennesker i nutiden fortsat romantikere (mere eller mindre).
Foredragsholder Hans J. Lundager Jensen er professor emeritus i Religionsvidenskab. Han har netop udgivet ”Min mund og mit indre” (2026) i bogserien Kristendommen ifølge.., som foredraget udspringer af.
Arrangør: Folkeuniversitet Ringe/Ryslinge