Søren Kierkegaard
ons. 05. mar.
|Sønderborg
Hvad kan Søren Kierkegaard lære os om lykke og lidelse i en moderne verden? Cand.mag., ph.d. og højskolelærer Bjørn Rabjerg dykker ned i Kierkegaards tanker og undersøger, hvorfor hans filosofi stadig er relevant i dag.


Tid og sted
05. mar. 2025, 19.00 – 21.00
Sønderborg, Ringgade 102, 6400 Sønderborg, Danmark
Om arrangementet
Kierkegaard: Lykke, lidelse og livets mening
Søren Kierkegaard (1813-55) er et af Danmarks største navne på den internationale filosofiske scene. Hvert år rejser mennesker fra hele verden til Danmark for at læse ham på originalsproget – men hvorfor? Hvad er det ved hans tanker, der stadig giver genklang næsten 200 år efter?
I denne foredragsrække tager cand.mag., ph.d. og højskolelærer Bjørn Rabjerg os med ind i Kierkegaards univers for at udforske hans syn på menneskelivet. Vi stiller skarpt på hans tanker om lykke, lidelse og eksistens – og undersøger, hvorfor han måske ikke ville være overrasket over den mistrivsel, vi ser i dagens samfund. Ifølge Kierkegaard skyldes meget af vores eksistentielle uro, at vi har en grundlæggende fejlagtig opfattelse af både os selv og livet.
Over tre aftener dykker vi ned i Kierkegaards filosofiske landskab og diskuterer, hvordan hans ideer kan hjælpe os med at forstå os selv og vores tid bedre.
Datoer: 3 onsdage – 5/3, 12/3 & 26/3
Tid: 19:00-21:00
Sted: Christianskirkens Sognegård, Ringgade 102
Pris: 300 kr.
Foredragsrækken arrangeres i samarbejde med Christianskirkens menighedsråd. Alle er velkomne!